appesize.dk

Vi giver dig indsigt i de lokale danske firmaers services, produkter, tilbud mm.

Home - Træterrasser - Lækre træplanker på terrassen

Lækre træplanker på terrassen

Posted on april 14, 2020 in Træterrasser

Stilen er dit valg, når du vælger lun hygge med planker under fødderne på terrassen. Om du foretrækker moderne minimalisme eller nostalgisk romantik, så er planker på terrassen det perfekte valg. En træterrasse er altid lun og nem at holde – både i ægte og uægte træ. 

Skab nostalgisk romantik med træterrasse

Der er noget over følelsen af ægte træ under fødderne, når de første solstråler tillader en tur på strømpefødder eller bare tæer på terrassen. De silkebløde planker giver en følelse af at være ét med naturen, og mange synes, at det er det eneste rigtige materiale til terrasser. Byg din træterrasse på jorden eller i højden på stolper – og vælg evt. den overdækkede løsning til de regnfulde dage. 

Træterrasser matcher alle typer møbler og kan med den rette indretning og møbelvalg, få lige præcis den stemning, du går og drømmer om. For den ultimativt romantiske stemning er kurvemøbler et godt valg. Til den overdækkede terrasse kan de traditionelle kurvemodeller holde, mens vejrbestandige rattanmøbler er et godt valg til den åbne terrasse. 

Er du til vedligeholdelsesfri minimalisme?

Til dig, der foretrækker minimalisme og vedligeholdelsesfrie materialer – er træterrasser stadig en god løsning – hvis du vælger den i non-wood. Det kunstige, men dog naturtro plastikmateriale, der ligner træ, er 100% vedligeholdelsesfrit og findes i alle farver.

Du kan også vælge træ-møbler i non-wood, så din terrasse kan se indbydende ud og være klar til brug hele sommeren igennem. Match evt. dine vedligeholdelsesfrie terrassemøbler med vandafskyende hynder, så heller ikke de behøver at blive fragtet ud og ind, hver gang der kommer et regnskyl. 

Træterrasser med enkle minimalistiske møbler giver et moderne look, der kombinerer det bedste fra naturen med moderne praktik. Lad den minimalistiske og moderne stil fra dit hjem gå igen på terrassen, så du skaber en sammenhæng mellem indretningen ude og inde.